Hvalros-tissemand og masser af nyt

Undskyld. Undskyld.

Vi har forsømt jer og vores kære blog. Vi spanker os selv og lover at råde bod på det i det nye år. Det skal nok blive bedre.

Som bodsgerning lægger vi også allerede nu en hel masse nye indlæg på til jeres fornøjelse. 12 helt præcist. De stammer fra notater, vi gjorde os i de forrige måneder, men som vi altså ikke lige havde tid/overskud til at poste på bloggen.
Indlæggene er dog lagt en anelse tilbage i bloggen. Både under oktober, november og december har vi smidt dem. Måske ligger nogle altså før eller efter indlæg, som du allerede har læst. Prioriteringen skyldes, at vi gerne vil lægge historierne nær de datoer, som de knytter sig til, og altså så at sige stadig forsøge at beholde illusionen om en real-time-læsning til trods for vores store forsinkelse.

Under alle omstændigheder og forsøgt sagt på en pædagogisk måde; Tag at læs:
10.okt. Vågn op Kaptajn Kaber
11.nov. Area-51 og Atlantis er vand ved siden af Arktis
15.nov. Sprut og sport i stride strømme
21.nov. Arbejdsaflastningsfest
1. dec. Fuck sælerne – vi så hvaler
3. dec. Fjæset på bloggen
5. dec. ”Jeg lugter rensdyr 100 meter væk”
12.dec. Danmark – gi´ os sneen tilbage
18.dec. Overlevelseskamp på kontorstolen
24.dec. Nøddeknækkeren knækker
31.dec. Dronning Margrethes overskæg
17.jan: Velkommen på forsiden – journalistens egen medicin

Ps. Og efter utallige opfordringer fra en af jer mest trofaste kære læsere bringer vi også lige fotoet af en hvalrospenis. Ingen nævnt, ingen glemt.

Vi kan dog berette, at remediet er til salg til Sømandshjemmet i Nuuk. Vi formidler gerne et post-ordre-køb videre. Så vidt vi kan forstå, anvender de grønlandske fangere selve knogleroden som støtteben til sådan nogle skindovertrukne stole med tre ben, man kan folde sammen. Og så havner der vist stadig væk også en del af knoglen pulveriseret til Kina som potens-kvaksalveri.

Velkommen på forsiden – journalistens egen medicin

”Tuttu er et af de to grønlandske ord Mads Nyvold har lært indtil videre”.

Sådan lød de allerførste ord i forsidehistorien på avisernes hjemmeside på verdens største ø en ellers stille søndag. Gisp. Gisp. Gisp.

Miseren var jeg sådan set selv uden om. Oplysningen havde de grønlandske aviser snuppet fra et indlæg på min blog på Politiken. Jeg havde dog ikke drømt om, at den så kunne havne andre steder. Mærkværdigt nok. For hvorfor skulle den ikke kunne det? Nogle gange, når man sidder og skriver, glemmer man, at det egentlig også rent faktisk bliver læst og kan havne alle mulige andre steder end oprindeligt tiltænkt. På den ene side var jeg stolt. På den anden side ret eksponeret og nervøs. Har de nu refereret mig korrekt? Har jeg sagt noget tvetydigt, åndssvag, provokerende eller noget, der kan misforstås? I sådan en situation får man forståelse for at være i kildernes sko og deres tøven nogle gange over at medvirke i en artikel. Egentlig nok meget sundt.

Offentliggørelsen endte med at jeg nærmest klamrede mig til computeren resten af søndagen. Klikkede ind hver tredje time for at læse nye kommentarer fra læserne. Nogle gange kan sådanne dælmene være grove. Så er det bedst at reagere straks, hvis der da bør reageres. Det var der heldigvis ingen grund. Diskussionen forløb sobert, og kommentarerne var særdeles fine, da dagen var omme.

Ps. Tuttu betyder i øvrigt rensdyr. Det her var jeg med til nedlægge sammen med Lars Mathæussen og Morten Thomsen