Sådan lød de allerførste ord i forsidehistorien på avisernes hjemmeside på verdens største ø en ellers stille søndag. Gisp. Gisp. Gisp.
Miseren var jeg sådan set selv uden om. Oplysningen havde de grønlandske aviser snuppet fra et indlæg på min blog på Politiken. Jeg havde dog ikke drømt om, at den så kunne havne andre steder. Mærkværdigt nok. For hvorfor skulle den ikke kunne det? Nogle gange, når man sidder og skriver, glemmer man, at det egentlig også rent faktisk bliver læst og kan havne alle mulige andre steder end oprindeligt tiltænkt. På den ene side var jeg stolt. På den anden side ret eksponeret og nervøs. Har de nu refereret mig korrekt? Har jeg sagt noget tvetydigt, åndssvag, provokerende eller noget, der kan misforstås? I sådan en situation får man forståelse for at være i kildernes sko og deres tøven nogle gange over at medvirke i en artikel. Egentlig nok meget sundt.
Offentliggørelsen endte med at jeg nærmest klamrede mig til computeren resten af søndagen. Klikkede ind hver tredje time for at læse nye kommentarer fra læserne. Nogle gange kan sådanne dælmene være grove. Så er det bedst at reagere straks, hvis der da bør reageres. Det var der heldigvis ingen grund. Diskussionen forløb sobert, og kommentarerne var særdeles fine, da dagen var omme.
Ps. Tuttu betyder i øvrigt rensdyr. Det her var jeg med til nedlægge sammen med Lars Mathæussen og Morten Thomsen
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar