lørdag den 21. november 2009

Arbejdsaflastningsfest

Ovenpå et bundt arbejdsomme uger hos kommunikationsafdelingen i den nye storkommune inviterede Anjas chef på arbejdsaflastningfest i weekenden. Løjerne forgik i hendes eget hjem tæt på kolonihavnen. Mænd, koner, livsledsagere og andet godt folk var også inviteret. Der var dækket op med levende lys og en gedigen buffet bl.a. med hjemmerøget laks, lam og rensdyr. For Mads var højdepunktet de hjemmelavede snaps. Dem havde manden i huset stået for. Der var bl.a. snaps fra den grønlandske krydderurt kvan og en sød, liflig snaps på lavet med rype-kro. Rype-kro? Hvad hulen er det?

Ja, sådan udbrød vi også. Så forsvandt manden og kom bagefter tilbage med noget, der lignende en gennemsigtig brun bordtennisbold med hundrede år på bagen og gevaldigt beskidt inden i. Den lille bold gik på omgang ved bordet, mens danskere nærstuderede med forundrede ansigter.

Kroen er simpelthen en pung, som fuglen rype har oppe i halsen. Når det bliver vinter skifter dens dels sin brune fjerdragt ud med en kridhvid camouflagedragt og begynder at gemme et forråd i dette halskammer. Bær, skud, spirer, lav – you name it. Så går vinteren på hæld og, når rypen ikke kan finde noget at spise kan den åbenbart fra tid til anden hoste en godbid op herfra. Dertil kommer, at rypens eget kød smager ret godt. Det ved både rovfugle og lokale jægere. I tilgift kan de grønlandske jægere så samtidig få fingrene i denne rype-kro. Indholdet bliver hældt i en vodka, og der står det så at trækker i omtrent et halvt år. Slutresultatet er en flot gyldenbrun væske. Den smager overraskende sødt, men smagen er jo altså forskellig fra gang til gang alt efter, hvad rypen nu forsøgte at genne til sit vinterforråd. Skål!

Vi har fundet ud af, at om vinteren er der hver søndag båd-udflugter til nogle af de steder, hvor ryperne trasker rundt. Dem skal vi dælmene prøve at skyde. Ifølge rygterne skulle fuglen være særdeles svært at se på grund af dens fjerdragt. Om end er det også til skade for fuglen. Den er nemlig så sikker på, at den er noget nær usynlig. Så har man listet sig op på en gruppe af fuglene kan det snildt ske, at de ikke rokker sig ud af pletten i den sikre forvisning om, at de altså slet ikke er til at se.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar