Dronningens overskæg

Nytårsaften holdt vi hjemme hos Ulrik og Pia. De kommer rent faktisk også begge fra Nordjyske Stiftstidende oprindeligt. Til stede var også en hyggelig blanding af børn, andre journalister, biologer etc. Cirka 20 var vi vist i alt. En rigtig hyggelig aften. Tastefingrene er lidt trætte, så I får highlights i punktform:

- Ulrik havde pakket familiens store fladskærms-tv ind i husplast. Og så var det ellers bare med at tegne et overskæg på tv-skærmen. Kl.18 tonede almissesnylteren fra Amalienborg så frem til sin nytårsaftale. Den som havde tegne sit overskæg tættet på hende overmund vandt. Ingen var helt ved. Tættest var vist nok et bitte moustache i blåt – ikke helt ulig det en vis folkeforfører havde i 1940´erne.

- Crème brûlée. Vi havde alle sammen taget mad med til aftenen. Desserten stod et ægtepar for. Og det gjorde de dælmene godt. Fløde, sukker, ægeblommer og vanilje havde de stået og bikset med om formiddagen. Resultatet var et bundt crème brûléer, som de afsluttede med at smelte med en medbragt mini-gasbrænder. Mums.

- I Grønland fejrer man også nytår for Danmark, Island, Færøerne og slutteligt Grønland. Det foregår med cirka to timers mellemrum. Så spæner menigmand ud på gaden fyrer fyrværkeri af, tonser ind igen. Æder mere nytårsmad. Spæner ud på gade, fyrer fyrværkeri af, tonser ind igen ec.

- Nytårsaften er der frit lejde for affyring af de nødlys, man måtte have liggende og som risikerer at være for gamle. Sådanne nødlys har mange grønlændere. Himlen var konstant oplyst af rødglødende tåger. Sommetider med fem nødblus på engang.

- Og så havde vi i øvrigt tidligere hørt om en sælsom grønlandsk tradition. Heldigvis stiftede vi ikke selv bekendtskab med den. Den er vist også mest udbredt i Nordgrønland. Nytårsdag er nemlig også frit lejde for at være misundelige og rage til. Forstået på den måde at den dag må man godt dukke op hos venner og familie, ejer de en genstand, man gerne selv benytte, må man pege på den og så tage den med hjem til sig selv. Vi fik fortalt om traditionen fra en pige, som bor i Nuuk, men snart flytter til en bitte, bitte bygd for at prøve livet der. Ifølge hende foregår traditionen på et tåleligt niveau, men hun har da hørt historier om f.eks. kærstepar, som lige er flyttet sammen i deres nye lejlighed med ny dejlig dobbeltseng. Så er familiemedlemmer dukket op ”Næh, en dejlig seng I har der. Den vil jeg da gerne have!”. Ja, så er det vist ikke så meget, man kan stille op.