Area-51 og Atlantis er vand ved siden af Arktis

Ja, ja kald mig bare konspiratorisk, men det kan næppe være et tilfælde...
Jeg har hidtil plaget Anja, Jannik og adskillige andre i Nuuk, som har gidet lægge øre til min opdagelse. Min banebrydende teori. De har rystet på hovedet. Tisk, de ved ikke bedre. De frygter sandheden. De kan ikke håndtere den.

Men dét ved jeg, at I kan kære læsere. Sandheden er skam derude. Og nu vil jeg delagtige gøre jer i denne viden. En viden, som Dan Brown ville elske at få fingrene i til sin næste pseudo-videnskabelig bestseller. En viden mere sprængfarlig end indholdet af USA's militærs Area-51. En viden mere væsentlig end Atlantis' eksistens.

Jeg taler naturligvis om den geografiske placering af verdens vigtigste hovedstæder. Reykjavik, Trondheim og Nuuk.

Ser vi bort fra de fallerede banditter i krøllede habitter og en gedigen økonomisk mavepuster, er der jo ingen tvivl om, at hovedstaden på vulkanøen spiller en fordækt rolle i, når verdens terninger bliver kastet. Det er jo netop herfra, at Vølven hvert år fremsiger sine detaljerede spådomme.

Dernæst har vi Trondheim. Den var faktisk regeringsby længe før Oslo. Den er altså Norges rigtige hovedstad. Det var derfor heller ikke tilfældigt, at Adolf Hitler forelskede sig pladask i den norske metropol under anden verdenskrig. Folkebedrageren havde indset dens strategiske overlegenhed og ville, at Trondheim skulle være hovedsæde i det tredje rige.

Og slutteligt har vi så Nuuk. Lur mig om ikke byen blot sover rævesøvn. Dens helt store potentiale bliver udløst i løbet af få år. Når olielommerne ebber ud, skubbes klodens magtcentrum til Nuuk. Her pibler landets undergrund med olie og fjeldene er smækfyldte med uran, diamanter og guld. Og hvad er så fællesnævneren for disse tre boomende magtbastioner, spørger du kære læser?

Deres placering så mænd. Vores forfædre for tusinder af år siden kunne også forudsige historiens gang. Endda til trods for, at byerne befinder sig i tre vidt forskellige lande strakt over tusinder af kilometre og adskilt af to have. De blev derfor anlagt på næste præcis fugleflugtslinie:
Nuuk 64 breddegrad
Reykjavik på 64 breddegrad
Trondheim på 63(næsten 64) breddegrad.

Ja, ja næppe et tilfælde vel? I jagten på sandheden, og mens jeg burde lave andre mere fornuftige ting såsom at skrive artikler og sikre en indtjening, kontaktede jeg en række forskere for at høre deres vurdering af denne placering. Om der havde været grønne mænd på spil eller indvirkning fra langskæggede brynjebeklædte vikinger på sejlads.Enten igennem navigering og placering af byerne eller ved handelsruter, som gjorde, at netop de tre byer voksede sig store. Klimamæssige forhold i en bestemt periode, som betød, at det var særdeles gunstigt at etablere eller drive byer omkring netop denne breddegrad.

Et af svarene kom fra en anset historiker ved en dansk universitet. Navnet forbliver hemmeligt i denne omgang, men svaret lød:

”Din observation vedr. breddegraderne er for såvidt korrekt, idet der er et sammenfald. MEN - herfra bliver det småt med lighederne. Trondheim er grundlagt o. 997, Reykjavik o. 872 og Vesterbygden o. 1000, men var på daværende tidspunkt vidt forskellige bebyggelsestyper.

Trondheim var nok af højest status, mens Reykjavik-kbebyggelsen kun var én ud af mange små i Island (og først flere hundrede år senere blev en egentlig hovedstad). På samme måde var Vesterbygden på ingen måde noget, der kan kaldes for en hovedstad - det var den absolut sekundære bebyggelse i nordboernes Grønland. Hovedstæder fandtes slet ikke i Island og Grønland, man havde i stedet tingsteder. Jeg mener således ikke at man kan tale om et sammenfald af beliggenhed og funktion. Baggrunden for valget af lokalitet skal efter min mening findes andre steder, og her tror jeg du er tættere på forklaringen med overvejelser omkring terræn, ressourcer, klima og det politiske billede i samtiden.”