Fredag fyraften. Vi har netop lagt os til rette i den røde sofa med et tæppe over os, en slikskål foran og i mangel af bedre vist nok ”Krybskytterne fra Næsbygård” på den nationale tv-kanal. Mobilen ringer. Det er Jannik.
”Hej, vi står lige og mangler to til volleyball, ellers må vi trække et af holdene ud af turneringen. Kan I ikke komme forbi om 10 minutter?”.
Om det var Morten Korchs skyld, medlidenhed eller almen nysgerrighed ved vi ikke, men et kvarter senere befandt vi os i Godthåbshallen. En anelse omtumlede og iført blåhvide skinnende holdtrøjer fra Janniks arbejdsplads, KNR. Det er Grønlands pendant til DR. Og så var det ellers med at kæmpe på livet løs i firmaturneringen. Vores bange anelser blev dog bekræftet straks.
De danske medier flyder desværre altid over med historier om grønlændere og alkohol. Den ensidige og sommetider forkerte proportionering bliver på bekostning af andre omstændigheder. Såsom at der altså er et eller andet med grønlændere og sport. De er faktisk generelt ret skrappe. At der så ydermere var enkelte to meter høje landsholdspillere på de andre firmahold, gjorde ikke sagen bedre. Også ganske almindelige kontorfunktionærdødelige kunne man observere lave smash og opsamlingsøvelser to og to sammen. De opvarmningsøvelser med bolden kunne de snildt holde i gang i cirka 30 sekunder ad gagnen. Stående uden net og med tre meters afstand til hinanden!
I fredagsturneringen var vi bl.a. oppe imod AirGreenland. De havde en pige omkring 160 meter lav. Den ringe højde afholdt hende dog ikke fra at udse sig Anja som målskive. Stående på baglinien fyrede hun en knaldhård overhåndsserv af sted. Med millimeter præcision ramte den midten af vor banehalvdel fem gang i træk. Med danske volleyball-novicer på holdet, er det overflødigt at sige, at vi ikke vandt et eneste sæt. Men alt i alt; skæggere end en aften i selskab med Morten Korch og Dirch Passer var det nu.
Nogle uger forinden deltog Nuuk også i et svømmestævne sammen med Danmarks svømmehaller. En hel søndag var afsat til at se i hvilken svømmehal, der blev tilbagelagt fleste kilometre i bassinet. Set med Nuuks øjne var der dog en ulempe i form af tidsforskellen, da den gav de danske svømmere mere tid til at crawle i. Ikke desto mindre kom Nuuk ind på en fornem 13.plads. Enkelte af de grønlandske svømmere nåede over de ti kilometre. Anja fik diplom for 1,5 kilometer og tiltuskede sig en ekstra præmie i form af en pose grønlandsk kaffe.
Vi har også kigget forbi den lokale løbeklub. Med et bakket og kuperet landskab stort set helt uden danske pandekagestrækninger er det en komplet anderledes løbeoplevelse. Og givetvis særdeles god motion for lægge og lårmuskler. Ved træningspasset var Grønlands bedste løber gennem tiderne der dog desværre ikke. Han hedder Kim Godtfredsen, er vist omkring 40 år og selv om, at Nuuk ikke byder på ligeså varierende ruter, som andre steder i verden, opnåede han ret vilde resultater i sin storhedstid. Til verdens største maraton i New York kom han, hvis vi ikke vi husker forkert, ind på en tredje plads!
Mads er også begyndt at gå til badminton i den lokale klub, hvor der er træning tre gange om ugen. De unge viser lovende takter. Med mere træning vil de sagtens kunne krydse ketchere med nogle af de største badmintonnationer i Europa.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar