Danmark – gi´ os sneen og frosten tilbage

Vejret er skrupskørt. Efter en november med tænderklaprende temperaturer og frostbidte ansigter, føles det, som foråret er kommet til Grønland. Samtidig kan vi se, at I i Danmark døjer med minusgrader og tunge snedriver. Men her er luften lun og behagelig.

Mads har ligefrem smidt sine enorme North Face-dunluffer, som de lokale kalder for boksehandsker. Alle folk knapper op for tøjet. Når vi er ude at løbe i fritiden, er det alt, alt for varmt med termotrøjer. Windbreaker og en langærmet t-shirt er mere end rigeligt. Og hue aldeles overflødig. Nær fjeldet fosser åløbene. Man kan glane på små vandfald. Eller smeltesøer med helt grønt vand. Somme tider krydser smeltevandet også vejene i op til to meter brede bælte. Asfalten slår også sprækker, som man selv kan rive løs, hvis man står for tæt på rabatten. Eller det troede vi, at den gjorde. I virkeligheden gemmer selve asfalten sig under det porøse sorte lag på over 30 centimeter. Det er eller rettere var nemlig en iskappe, der er blevet helt sort af os og hård i skorpen af fodgængere og bilister.

I Diskobugten melder de om intet sne. Her i Nuuk er skibakken lukket.

Langrendsløberne har set sig nødsaget til at smidt skiene. I stedet jogger de rundt på stierne med mutte ansigter. Her kan man ellers høre og se store bække risle. Rødtgrønt lav bryder op gennem det frosne pansertæppe langs klipper og skråninger. I weekenden ser det endda ud til at blive plus fire grader.

”Åh nej,” udbryder grønlandske John David, en af Anjas kolleger, da vi fortæller ham om det gode kommende vejr.

Vi bliver overraskede og forundrede. John David er født og opvokset i Nuuk. Lunt vejr er da en dejlig afveksling. Kort efter indser vi årsagen til hans hovedbrud.

For det første sjapper det. Ja, glem alt om dansk vintersjap. Det her er altså en syndflod til sammenligning.

For det andet bliver hele verden grå og mere trist end Ishøj downtown en skyet november søndag. Med ingen nye tilførsler af sne og klitrende snekrystaller bliver det gråt i gråt. Stort set alle farvenuancer er grå. Her er betongråt, himmelgråt, mørkegråt, sortgråt, klippegråt, sjapgråt, sodgråt og dieselgråt.

Omvendt er alle huse er opført i en kakofoni af farver. Kongeblå, dybrød, svenskergul, prettypink – ja, hele Sadolins farvepalette er blevet opkøbt og flittigt anvendt. Også de farver man aldrig har set på huse før.

Grønlænderne har vist generelt en forkærlighed for farver. I biografen har vi fanget os i at fnise af en af deres lokale reklamefilm. Det er for den lokale sportsbutik Pikkori. Som en slags Power Rangers ser man fem unge personer, der bliver morfet rundt i klippe-landskabet via en slags magisk kraftkugle. Hver i deres kraftige kulør. Så sidder de på en kontorstol iklædt en skrigendegul vinterjakke. Eller jogger langs stisystemet iklædt lyserødt svedafvisende løbetøj.
”Fordi vi elsker farver” - brager mottoet så af som en slutsats.

Vi har undret os over denne farvebegejstring. Måske er det simpelthen som et værn imod de grå tider? Det tror vi indtil videre er tilfældet. Og vi forstår dem skam godt. Så Danmark hit med snevejret – kan I så aflevere det tilbage!