”Jeg lugter rensdyr 100 meter væk”

Av. Av.

Jeg vågnede på min fødselsdag med gaver på skødet fra Anja og vildt ondt i hovedet. Dagen før havde jeg været til julefrokost med kollegerne fra AG/Grønlandsposten. Jeg var inviteret med, selv om jeg blot var vikar. Snapsen var gratis og flød i rigelige mængder. Samtidig havde vi Morten Thomsen på besøg. Det var lykkedes den gæve københavnerkarl at opstøve en hardcore grønlandsk fanger, som intet at havde imod at fortælle om sit erhverv, dets hemmeligheder og tage os grønskollinger med på jagt. Lars Mathæusen hed han. En enormt flink, underspillet familiefar og endda søn af Grønlands sidste fanger i kajak.

Ham skulle vi dælmene skrive en artikel om. Klokken otte om morgenen drog vi så afsted i hans spartanske speedbåd med åben kahyt og blod i stævnen fra forrige dags nedlagte bytte. Imellem meterhøje bølger, mit brok over kvalme, tømmermænd og en hakkende motor interviewede vi Lars, som bl.a. kunne berette om, hvordan han kan lugte rensdyr på hundrede meters afstand. Eller om hvordan han en gang var ved at miste livet af kuldechok, fordi han havde været for længe ude af jage, og vejret havde slået om. Gisp og meget fascinerende.
Blot ved at kigge på fodspor i sneen på en ø en times sejlads væk fra Nuuk, lykkedes det hurtigt Lars at lokalisere to rensdyr. De stod og rodede i sneen efter knolde, larv, mos og andet føde. Vi sneg os ind på den fra siden af. Lars havde to geværer kaliber ”22 med.

Pludselig rakte han mig det ene og beordrede, jeg skulle skyde med.

”1-2-3”, talte han ned.

Vi affyrede omkring seks skud. Kort efter dejsede begge Rodolf´er omkuld. De stod cirka 90 meter væk. Jeg har ingen anelse om, hvorvidt jeg ramte. Er ret sikker på, at det ikke var tilfældet, selvom jeg forsøgte.

Så sprættede Lars dyrene op, parterede dem og begav sig over og væk fra bakketop for at bugsere båden fri og få gang i motoren. Morten og jeg kunne trække rensdyrene efter os. De skulle ned ad en stejl skrænt til en iset strandkant. En skrænt mere glat end rutschebanen på Bakken. Det var helt omsonst at forsøge at gå ned. Ikke mindst med et to meter langt ulddyr på slæb. Resultatet blev, at vi rustchede ned af is-bakken cirka 20 meter med et kadaver bag os.

En fantastisk oplevelse og ikke mindst et møde med Lars, som jeg gruer for slet ikke lader sig gøre at genfortælle med ord i en artikel.